Byarkitektur set fra luften
Rønnes bykerne ligger på øens
vestligste næs. En skrænt nord og syd for næsset
markerer adskillelsen mellem hav og by. Storegade og Søndergade
forbinder byens torve, Store Torv, Lille Torv og Hovedvagten.
Vest for denne linje lå de store skippergårde
med haver. Efterhånden blev haverne bebygget, og på
den måde skete en fortætning af byen. Områdets
bebyggelsesmønster indeholder endnu rester af skippergårdenes
arealstrukturer.
Gaderne ligger hovedsagelig nord-syd eller
øst-vest.
I den ældste del er gadeforløbet næsten
labyrintisk. Når man færdes i bykernen, er de
arkitektoniske oplevelser så intense, at de overstråler
fornemmelserne for tid og sted. Byen har udviklet sig i lag.
Uden på den ældste bydel blev først bygget
lag med arbejderboliger, senere flere lag i forbindelse med
nye veje, hvor der opstod parcelhusområder og områder
med erhverv. Boligarkitekturen er karakteriseret ved lav bebyggelse.
Først i forbindelse med boligforeningernes byggerier
blev der bygget i flere etager.
|

|
Hasle ligger på den gamle kystklint,
der er karakteriseret ved et temmelig fladt, mod øst
skrånende, højtliggende terræn ca. 25 meter
over havet.
Havnen blev bygget omkring år 1800 og
uddybet i 1834. I bunden fandt man et kullag omgivet af sandsten.
Udvindingen heraf blev til senere bassinudvidelser.
De nord-sydgående gader Strandgade, Vestergade og Storegade
har et jævnt forløb, når man tager terrænforholdene
i betragtning, naturligvis fordi disse gader og den tilhørende
bebyggelse følger landskabets højdekurver på
langs. Gadenettet er uregelmæssigt.
De fleste huse i bykernen er i en enkelt etage.
Bygningernes dimension og facadernes enkle arkitektur er i
harmoni med de smalle gaderum. Bebyggelsen på havnen
understreger det maritime miljø.
|

|
Sandvig ligger smukt ved den sandede vig
på en nordvendt skråning ned mod sprækkedalen,
lavningen mellem Sandvig og Hammeren.
Det stærkt forrevne kystområde
har aldrig indbudt til byggeri, derfor kryber byen trinvis
op ad og på langs af klipperne. Dette meget harmoniske
samspil mellem terræn og bebyggelse ses tydeligt på
byplanens kurvebillede. Bykernens arkitektur består
primært af ældre bygninger i én etage.
Turismen indtog Sandvig omkring år 1900. Dette medførte
et arkitektonisk skalaspring ved bygning af hoteller i flere
etager. Syd for byen ligger nyere parcelhusbebyggelser.
|

|
Allinges ældste bebyggelse ligger
på et klippefyldt næs og nord herfor havnen i
læ for vesten- og østenvinden.
Torvet foran kirken er det centrale byrum.
Herfra udgår syv gader, som forbinder byens arkitektoniske
lag.
Bykernen er struktureret ved to næsten
parallelle, store gader, der forbindes ved flere sidegader.
Strandgårdenes arkitektur giver bymønstret en
værdifuld karakter. Omkring byen er udlagt arealer med
parcelhusbebyggelse.
|

|
Ankomsten til Gudhjem ad Brøddegade,
som ligger i lavningen mellem Bokuld bakke og Åsbakken,
er dramatisk og oplevelsesrig.
Gudhjems bykerne ligger på en klippeflade
på den fremspringende Sorteodde neden for Bokuld bakke.
Terrænet hæver sig fra kysten mod sydvest med
stejle klippeskråninger op mod Bokuld. Herfra er stigningen
mere jævn.
Kysten omkring byen er meget indskåret,
og ud for Gudhjem er der mange skær som for eksempel
Mågestolene, Røverskær, Bredhal og Tuleknald.
Havnene er sprængt ind i klipperne. Enkelte store avlsgårde
præger sammen med små fiskerhuse og de formmarkante
røgerier arkitekturen i Gudhjem. De røde tegltage
skaber ensartethed og forener ny og gammel arkitektur.
|

|
Svaneke ligger meget smukt på et
østvendt næs. Terrænet falder mod nord,
øst og syd ned mod den stærkt indskårne
klippekyst med trange vige, næs og skær.
Vige som benævnes Vigehavn og Hullehavn hhv. vigen mellem
Vagtbodnakke og Møllenakke samt vigen Hoppekrogen mellem
Vagtbodnakke og Hullenakke. Navne, der refererer til perioden,
før man anlagde den kunstige havn, som er sprængt
ind i klipperne.
Bykernen er præget af et labyrintisk
gadeforløb. Byens arkitektur er karakteriseret ved
bindingsværksbygninger med røde tegltage. Den
sydligste del af byen er, bortset fra arbejderboligerne i
Henrik Hansens Gade, parcelhuse opført før 1940.
Et nyere parcelhusområde er beliggende nordvest for
bykernen. Tre hovedveje sikrer trafikken mod hhv. Gudhjem,
Rønne og Nexø.
|

|
Nexø ligger landskabeligt og poesifyldt
umiddelbart nord for Salthammer Rev, på en lav, jævn
senglacial slette, der hviler på en mod øst skrånende
flade af Nexøsandsten.
Torvet i Nexø har en central funktion,
hvorfra fire landeveje udgår. Gaderne Nordre Strandvej,
Nørregade og Aasen ligger næsten parallelt og
er forbundet med flere sidegader. Gaderne omkring torvet er
kringlede og giver et utal af byarkitektoniske oplevelser.
Byens bebyggelse er stærkt præget
af bygninger i halvanden etage. De røde tegltage og
havernes indhegning med sandstensgærder bidrager til
en karakterfuld arkitektonisk helhed. Havnearealerne fortæller
om mange havneudvidelser, der igen vidner om forskellige erhvervsaktiviteter.
Siloer og lagerbygninger er interessante kontraster til bykernens
historiske arkitektur. Byen er omkranset af parcelhuskvarterer.
|

|
Aakirkeby har en enestående beliggenhed
på 'Aakirkebakke' - et kugleformet terræn beliggende
højt - i kote 85.
Kirken, som engang var Bornholms hovedkirke,
danner i dag centrum for den samlede bymæssige bebyggelse
og er det punkt, hvorfra byens hovedvej udgår.
Den ældste bebyggelse - bykernen - ligger
vest for kirken på en sydvestvendt skråning. De
nyere parcelhusområder er beliggende mod vest, mod nordøst
og sydøst. Bebyggelsens arkitektoniske dimension er
karakteriseret ved en bebyggelse i én til to etager.
Kirken og siloen overskrider dette højdemæssige
princip.
|

|
|