Kastellet i Rønne Udskriv denne side...
 

På kortet over Rønne er indtegnet konturerne af den gamle fæstning. De eksisterende dele af fæstningens  volde og grave er markeret med kraftig streg.Kastellet i Rønne var oprindelig planlagt som et større fæstningsværk med flere bastioner og volde. Byggeriet begyndte i 1689, men blev aldrig gjort færdigt. I 1750 blev Kastellet brugt som krudtdepot, senere som karantænestation. Under den tyske besættelse af Danmark blev det brugt som radiostation. Siden 1976 har det været forsvarsmuseum.

Kastellet er en rest af et storstilet forsvarsanlæg omkring Rønne. Kong Christian V tog i 1680'erne initiativ til anlægget, fordi svenskerne havde anlagt en stor flådehavn i Karlskrona. Den flådehavn op-fattede Christian V som en trussel. Byggeriet af fæstningen i Rønne begyndte i 1688. I årene forud havde Christian V bygget et betydeligt fæstningsværk på Christiansø. Ifølge de nye planer skulle Rønne omdannes til en moderne fæstningsby.Man begyndte med kanontårnet, der skulle sikre havnen og området syd for byen. Tårnet, der havde fire meter tykke mure, blev øverst forsynet med et dæk til 10 svære kanoner. Men anlægsarbejdet gik hurtigt i stå, og flere forsøg på at genoplive planerne løb ud i sandet. I 1816 blev der bygget magasin til kanonerne ved tårnet. Magasinbygningen fik en ekstra etage i 1841. Arealet omkring kastellet blev brugt til eksercerplads indtil 1882. Da blev en del af området solgt til anlæggelse af en ny kirkegård.

Magasinbygningen i Rønne. Lavethuset og Hovedmagasinet er kendetegnet ved deres omhyggelige håndværk og sikre proportionering. Kasteltårnet blev bygget som kanontårn uden tegltag. Denne type tårn kaldes et martellotårn. Tilsvarende tårne ses i Frederikshavn og på Christiansø og Frederiksø. Hvis de gamle bastioner blev genskabt og træerne fældet, så ville Kastellet få en bedre rolle som kulturmiljø.

 

Oplevet snit ved bastion med udsigt til Rønne Havns industribyggeri.

Kasteltårnet er et imponerende bygningsværk, der udstråler robusthed. Tegltaget afslutter formen. Arsenalet med Lavethuset, Laboratoriet fra 1841 og Hovedmagasinet fra 1816 er et karakterfyldt anlæg af høj arkitektonisk kvalitet. Kampestensmurene binder visuelt bygningerne sammen.

Kastellet er et betydningsfuldt kulturmiljø. Dets historie kunne tydeliggøres, hvis der blev tyndet ud i bevoksningen, og hvis man rekonstruerede bastionernes jordanlæg. Man ville ad den vej også tydeliggøre anlæggets sammenhæng med byen.

Klik for stort udsigtskort