De bornholmske jernbaner Udskriv denne side...
 

Kulturmiljøet. De bornholmske jernbaners stationer tjener i dag andre formål. Kort 1:250.000.Jernbanerne på Bornholm blev anlagt i 1900-tallets begyndelse. De blev anledning til en betydelig vækst i øens erhvervsliv, både på grund af den store opgave, men naturligvis også fordi banerne åbnede for en indtil da ukendt samfærdsel. Og vidste man det ikke før, så fik man med jernbanerne desuden mulighed for at opleve øens meget varierede landskab.

Jernbanen kom forholdsvis sent til Bornholm, nemlig i 1900. I det øvrige land havde skinnetrafikken for alvor markeret sig allerede i 1860'erne og 1870'erne. Naturligvis var der også i de år interesse for jern-banedrift på Bornholm, men diskussionerne om fordele og ulemper tog lang tid. Ikke mindst fordi anlægsopgaven på grund af øens klippegrund frem-bød særlige vanskeligheder. Men i slutningen af 1800-tallet kunne ingen længere være i tvivl om jernbanens fordele. Hvor jernbanen kom til i den øvrige del af Danmark, blev den anledning til en betydelig udvikling, og det skulle også komme til
at holde stik på Bornholm.

I dag er alle øens jernbaner nedlagt, men flere af banestrækningerne danner rygrad i øens net af cykelstier. Rønne-Nexøbanen forløb i det flade landskab på det sydlige Bornholm, Rønne-Sandvigbanen gik tværs over højderyggen, gennem sprækkedale i de klippefyldte områder og ud langs kysten. Gudhjembanen snoede sig fra den højtliggende skov i Almindingen, gennem hedeområder ved Åløse og over det klippefyldte landskab til kysten ved Gudhjem.

Det siger sig selv, at en tur på cykel på nogle af disse nedlagte jernbanestrækninger bliver en tur gennem smukke og særegne landskaber.

Cykelsti på gammelt spor i sprækkedal ved Kløven. ITil de tre jernbanelinjer har der til opførelsen af stationsbygningerne været tilknyttet hver sin arkitekt, og bygningerne adskiller sig da også markant i stil og dominans.

Fra venstre: Ove Funch-Espersens statelige bygninger med store tagflader, i midten Kay Fisker og Aage Rafns rød- og gulkalkede bygninger med karakteristiske, høje skorstene og afskårne hjørner og til højre Mathias Bidstrups mindre længehuse, der falder godt ind i den øvrige byggeskik i området.

Mange af de Bornholmske jernbanestrækninger er omdannet til cykelstier som her ved Kløven. Her var der jernbane i et halvt hundrede år.