Da Grundloven i 1848 åbnede for religionsfrihed i Danmark, blev det mere synligt, hvor levende og rigt det religiøse liv var (og er) på Bornholm. Frimenighederne blomstrede op. Det kristne budskab har altid spillet en stor rolle her, ikke mindst på grund af det nære forhold til havet. I de fleste familier med fiskere og søfolk kender man til at miste, og derfor betyder troen så meget.

Det rige menighedsliv har sat sig synlige spor på Bornholm. Der er adskillige kirkebygninger og mødesale i by og på land. I Hasle var der for eksempel midt i 1950'erne syv kirker og missionshuse. Men missionsarbejdet har ændret karakter, for eksempel er søndagsskolerne ikke længere almindelige i forkyndelsesarbejdet, og derfor er flere og flere af missionshusene tomme, eller også anvendes de til andre formål. At missionshusene og kirkerne er blevet flere eller færre er med andre ord ikke nødvendigvis noget udtryk for menighedernes omfang.

Gennem tiden har menighedslivet på Bornholm været så stærkt, at det kunne præge det øvrige lands kirkeliv. Første gang var da Christian Møller stod i spidsen for stiftelsen af Bornholms forening til evangeliets Fremme. Initiativet udviklede sig til Luthersk Missionsforening, som i dag har menigheder og missionshuse landet over, og som i dag er den menighed i Danmark, der sender flest missionærer ud i verden.

I slutningen af 1800-tallet deltes Bornholms forening til evangeliets Fremme. Ved siden af Luthersk Missionsforening opstod Evangelisk-Luthersk Missionsforening. Også denne menighed har bredt sig til det øvrige land og repræsenterer i dag et rigt kirkeliv på samme grundlag som Folkekirken.

Rø kirke er opført af mørk granit i jævne skifter i romaniserende stil. Kirken er tegnet af Andreas Clemmensen og indviet i 1888, hvor den erstattede den gamle romanske kirke. Den nye kirke er en meget fri og noget større kopi af sin forgænger, der ved nedbrydningen viste sig at være knap så faldefærdig som antaget.	Menigheden i Rosenkranskirken i Aakirkeby foran kirken. Pavens flag vajer under dannebrog.	Søndagsskolen i Emaus i Rønne. Skolen blev drevet af Kirkelig Missionsforening, billedet stammer fra 1930'-erne. Da søndagsskolerne langsomt forsvandt ud af forkyndelsesarbejdet, fik det også betydning for menighedernes bygninger.

Christian Møllers vej ind i kirken blev formet af Peter Christian Trandberg, der blev den største vækkelsesprædikant, Bornholm har kendt. Trandberg var født på Brunsgaard i Nylars i 1832. Han blev præst i Jylland, men kom hjem til Bornholm i 1860 og gav anledning til et åndeligt stormvejr. Trandberg blev sognepræst i Aaker, og her rasede han veltalende fra prædikestolen mod tidens verdslighed, mod kortspil og dans og rettede stærke angreb mod Folkekirken og dens præster og manede til bod og omvendelse. Trandberg skabte en stor pietistisk præget vækkelse, men delte naturligvis også sindene. På et tidspunkt greb biskoppen ind, og øens kirker blev lukket for Trandberg, som så måtte prædike i lader og skove. I 1863 dannedes hans egen menighed under et møde i Almindingen, og i den menighed blev Christian Møller medhjælper. Men i 1868 skiltes deres veje, og Møller stiftede Bornholms forening til evangeliets Fremme. Ikke mange år efter flyttede Trandberg til Jylland, og senere blev han præst i USA, hvor han døde i 1896.

Indre Missions bygning Nazareth i Sandvig.	Allinge Metodistkapel Bethesda 1918.	Tejn Indre Mission Getsemane 1905.

Rønnes skatteopkræver, Jens Beck, blev pioner for grundtvigianismen på Bornholm. Takket være sit job som skatteopkræver kom han i mange hjem, og hans fortolkning af den glade kristendom smittede. Sognepræsten i Rønne-Knudsker, F.V. Christensen (1863-1903), blev den første grundtvigske præst på Bornholm. Han indførte tillægget til salmebogen med Grundtvigs salmer, hvad mange ikke syntes om. Ellers var det mest på Østbornholm, at grundtvigske præster vandt indpas.

Bornholms Valgmenighed blev grundlagt af Peter Christian Trandberg i 1872. Da han forlod øen, opløste han menigheden, men dele af menigheden holdt sammen, og i 1897 blev den stiftet på ny af Marius Jensen, den tidligere præst i Pedersker. Trandbergs missionshus 'Bethania' uden for Aakirkeby blev indviet til kirke, og i maj 1900 indviedes desuden den anseelige Helligåndskirke i Rønne. 1947 indviedes 'Siloam' i Nexø til valgmenighedskirke, hvorefter 'Bethania' senere blev solgt til Indre Mission. Valgmenigheden blev opløst sidst i 1970'erne. 'Siloam' blev solgt til Nexø Teaterforening, og Helligåndskirken er i dag overtaget af Bornholms Museum, som bruger bygningen til opbevaringsformål.

I 1877 blev adjunkt C. Hasle ved Rønne Latinskole kaldet til præst i Rønne-Knudsker, og han blev dermed Indre Missions første præst på Bornholm. Bevægelsen markerede sig dog først for alvor, da den 33-årige Julius Friis-Hansen i 1890 blev sognepræst i Olsker-Allinge. Med ham i spidsen vandt Indre Mission for alvor udbredelse. Siden har bevægelsen spillet en betydelig rolle i missionsarbejdet på Bornholm.

Adventisterne kom til Bornholm allerede i 1892, men menigheden begyndte først at markere sig i 1916. Adventisterne har en kirke i Tejn.

Baptisterne er Bornholms ældste trossamfund uden for Folkekirken. 12. maj 1848 lod fem voksne sig døbe i havet ud for Sose, og dagen efter stiftedes Bornholms Baptistmenighed. Menighedens største kirke ligger på Lille Torv i Rønne, og derudover er der en kirke i Østerlars. Menigheden har haft 13 kapeller og mødesale på Bornholm, men de er nu solgt.

Frimissionen er udgået fra Svenska Missionsforbundet og Helgelsesforbundet. Den dannedes i 1892. Menigheden indgår i dag i Dansk Missionsforbund.

Frelsens Hær kom til Bornholm i 1893. Hæren har hovedsæde i statsskolens tidligere rektorbolig i Rønne. Jehovas Vidner begyndte på Bornholm i 1908. I dag har bevægelsen mødesale og kirker i Rønne, Allinge og Nexø.

Metodisterne oprettede deres første menighed i Nexø i 1895 og byggede samtidig kirke. I 1900 dannedes menighed i Rønne, hvis statelige kirke indviedes i 1918.

Pinsebevægelsen trådte offentligt frem første gang i 1916 anført af karetmager Jens Folkersen i Rønne. Bevægelsen har nogen udbredelse på Bornholm med to kirker i Rønne samt bygninger i Hasle, Klemensker, Tejn og Nexø.

Den romersk-katolske kirke kom til Bornholm tidligt i 1900-tallet, da polske roearbejdere kom til øen i stort tal. Ved hjælp af penge fra katolske menigheder i Holland blev der bygget kirker i Rønne og Aakirkeby, og siden er der bygget kloster i Olsker.

Udsigt til Østermarie Kirke.	Udsigt til Østerlars Kirke.	Arkitekturen. De fleste af Bornholms kirker ligger højt i landskabet. Kort 1:250.000.