Velkommen til Bornholm - Atlas over byer, bygninger og miljøer Det er statens opgave at tage sig af de fredede fortidsminder og de fredede bygninger. Men opgaven med at sikre de bevaringsværdige bygninger, værdifulde bebyggelser og kulturmiljøer er kommunernes. For at understøtte kommunernes arbejde med og borgernes kendskab til disse bevaringsværdier har Kulturarvsstyrelsen videreudviklet det gennemprøvede kommuneatlas til et bredere atlas over byer, bygninger og miljøer. Bornholm atlas er et af de første forsøg på denne bredere beskrivelse af bevaringsværdierne. Der er på Bornholm registreret 19.733 bygninger og kortlagt ca. 90 by- og kulturmiljøer. Udvælgelsen af miljøerne er foregået i lokale følgegrupper i de tidligere kommuner. Der er peget på langt flere miljøer, end der har været plads til i atlasset. Derfor er alle udpegede miljøer vist på kort bagest i bogen, medens kun et mindretal, udvalgt i følgegrupperne, er beskrevet og illustreret. Atlasset begynder med de store overblik over naturgrundlaget, kulturlandskabet, kulturhistorien i forhistorisk og historisk tid og arkitektoniske hovedtræk. Naturgrundlaget er de naturgivne betingelser for menneskers liv og virke, medens kulturlandskabet er resultatet i landskabet af menneskers virke gennem århundreder. I afsnittet om forhistorien fortælles om, hvad arkæologien har fundet af spor om fortidens mennesker, og det kulturhistoriske afsnit fortæller det samme, men på baggrund af skrevne kilder. Dernæst fortælles om byggeskik og arkitektur på Bornholm gennem århundreder. Endelig gennemgås den aktuelle registrering af bygningernes bevaringsværdi, og der vises eksempler på disse. Herefter kommer kulturmiljøer i det åbne land. Det agrare landskab handler om gårde og landejendomme og om vind- og vandmøller. Skovbruget viser som eksempel Almindingen, og under vandløb beskrives Læsåen. Forsvaret af Bornholm har sat sig mange spor, og som kulturmiljøer beskrives forsvaret af øen som helhed, Kastellet i Rønne, Almegårds kaserne, skanserne nord og syd for Hasle, Raghammer skydebane, ringborgen på Rispebjerg og endelig Christiansø og Frederiksø. Som afslutning på beskrivelserne i det åbne land kommer en gennemgang af et sogn fra hver af de fem gamle kommuner. Kulturmiljøerne i byerne omhandler både nogle byer i deres helhed - Rønne, Hasle, Aakirkeby, Gudhjem og Nexø - og derudover mange mindre bymiljøer. Det er miljøer, som følgegrupperne har ment, var værd at ofre ekstra opmærksomhed. Der er mange kulturspor og -miljøer, som ikke lader sig gruppere hverken i byerne eller på landet. Disse kulturspor er beskrevet temavis. Under overskriften Kultur og Folkelige Bevægelser behandles de religiøse bevægelser, skolevæsenet og andelsbevægelsen. Skibsfart og fiskeri behandler de mange små og store havne på øen, medens overskriften Jernbaner og stationsbyer beskriver de bornholmske jernbaner, de spor, de har sat sig i landskabet, og stationsbyerne, der opstod omkring stationerne. Under overskriften Råstofudvinding er der valgt en række eksempler på stenbrud og produktion af øens råstoffer, og endelig beskrives turisme og fritidsliv. Bygningernes bevaringsværdi er for byernes vedkommende vist de steder i atlasset, hvor den pågældende by er beskrevet. Nogle små bysamfund har ikke nogen selvstændig beskrivelse, bygningernes bevaringsværdi disse steder er beskrevet efter den temamæssige gennemgang. Endelig er bygningernes bevaringsværdi i det åbne land vist på indstikskortet i lommen bagest i atlasset. Hertil kommer, at der er opbygget en database, som rummer oplysning om bevaringsværdierne og fotos af de enkelte bygninger. Denne database gør det muligt for Bornholms Regionskommune at anvende registreringen som et værktøj i sagsbehandlingen. Databasen og beskrivelsen af de mange miljøer vil også være at finde på internettet. At nogle kulturmiljøer er udvalgt og beskrevet her i atlasset betyder ikke, at de mange miljøer, som følgegrupperne pegede på i første omgang, er ligegyldige. Mangfoldigheden i følgegruppernes første udpegninger kommer til udtryk på kortene bagest i atlasset. At udpege et by- eller kulturmiljø er at pege på nogle kvaliteter af arkitektonisk og kulturhistorisk karakter, som der bør tages stilling til i den fremtidige planlægning. Det er op til befolkningen, politikerne og teknikerne at diskutere disse forhold og beslutte, hvad der skal ske. Udpegningen af miljøerne alene gør det ikke. Det er optakten til en diskussion, og først når man er blevet enige, kan der lægges rammer for den videre udvikling. Atlasset er således tænkt både som et værktøj i den daglige planlægning og som grundlag for politiske beslutninger om bevaring. Men nok så væsentligt sigter det mod at være en fortælling om de mange dejlige steder på øen og om de naturgivne og kulturhistoriske forhold, der har ført frem til nutidens udseende. Atlasset kan derfor også bruges som guide til at opleve øens herligheder.