Hasle Klinker- og Chamottestenfabriks store anlæg ved Hasle ligger i dag øde hen. Kulturhistorisk og landskabeligt fremstår stedet som et gigantisk mindesmærke over Bornholms betydeligste industrivirksomhed gennem et helt århundrede.

Fabriksanlægget blev oprindelig placeret her, fordi der var kul i undergrunden. Haslekullet var i sammenligning med andet stenkul ikke specielt godt, men det var noget bedre end det jyske brunkul. Derfor har der i krigs- og krisetider været bud efter kullet fra Hasle. Kulbrydningen ved Hasle begyndte i 1843, men den foregik ikke uden vanskeligheder, især fordi brydningen efterhånden måtte ske under grundvandsspejlet. Derfor blev de tykke lerlag i undergrunden mere interessante. I 1860'erne blev det første teglværk bygget, og det blev siden til klinker- og chamottestenfabrikken.

Klinker er tegl brændt ved meget høje temperaturer.
Hasle klinker er derfor ikke porøse, men regel-mæssige, ildfaste og stærke. De er meget velegnede til gulvbelægning. Klinkerfabrikken producerede også ildfaste sten til ovne, saltglaserede rør samt væg- og facadefliser. Omkring 1. Verdenskrig var der stor efterspørgsel på disse produkter. I 1948 blev en ny tunnelovn taget i brug. Med den kunne produktionen øges med 50 procent, og alligevel var produktionen to år frem solgt på forhånd. I 1960'erne ændredes markedet for klinker, og fabrikken sakkede bagud. I 1998 lukkede klinkerfabrikken i Hasle. I de mellemliggende år bestod virksomheden af en lang række fabrikker, bl.a. Rabækkeværket ved Rønne samt Torneværket og Buskeværket.

De træbeklædte laders karakterfulde gavle.	Udsnit af en af de smukt proportionerede tørrelader.	Her er de to karakterfulde tørrelader. Rummet mellem de to længer lukkes af en stor industrihal.

Det er en særlig oplevelse at færdes på klinker- fabrikkens arealer. Stilheden har taget over, og det virker stærkt blandt de store bygninger, som engang har været fyldt med larmende virksomhed. Også landskabeligt er oplevelsen stor, især ved Smaragdsøen, der er en lergrav som måtte opgives på grund af indtrængende vand, men også ved Sorthat lergrav.

Klinkerfabrikkens bygninger er en beskrivelse værd.Efter Hasle Klinkerskovs styrede kig er ankomsten til fabrikkens åbne flader oplevelsesrig. En muret nyklassicistisk gavl i gule sten fortæller om fabrikkens alder. Desuden bemærker man de to smukke tørrelader med bærende konstruktion af træ og bræddebeklædning på klink. Man bemærker også klinkegulvene og tipvognsporene.

Oplevet snit ved tørrelade med bærende konstruktion af træ.	Naturgrundlaget. Klinkerfabrikkens anlæg. Kort 1:20.000.	Udsnit af Generalstabens kort fra 1887. 1:20.000.

Går man langs tørreladen mod sydøst, passerer man to karakterfulde gavle, og så åbner der sig et kig til et stort areal med smukke, overdækkede råstoflagre med støttemure. Den tværstillede bygning i en og to etager er forfalden, men et besøg værd. Her er der mulighed for nærkontakt med fint, vandskuret murværk, elegante støbejernsvinduer, sammenstillinger mellem træ- og murværk samt rustne jernflader.

Fra sidebygningen går turen forbi en forfalden tørrelade af træ til den moderne produktionshals enorme gavlparti med det store vindue. Gavlens størrelse imponerer, men arkitektonisk kan den ikke hamle op med det næste byggeafsnits produktionshaller. Facaderne mod nordøst på disse produktionshaller er rationalisme, når det er bedst. Her er samspillet mellem murværk, vinduespartier og porte af høj kvalitet. Fra den nordøstlige facade er der indkig til store fabrikshaller. Dem er der mange muligheder i, men alene vedligeholdet af bygningerne vil være en bekostelig affære.

Dette enorme fabriksanlæg ligger nær ved havet og sover tornerosesøvn. Det er et kulturmiljø af stor interesse, og der er mange arkitektoniske kvaliteter.