Skovbrug

Almindingen

Skovrider Hans Rømer må tilskrives det meste af æren for, at Almindingen blev omdannet til det enestående skovområde, vi kender i dag. I århundreder havde området været brugt til bøndernes fælles græsning, og enhver form for bevoksning var gnavet ned. Omkring 1800 blev det besluttet at genskabe skoven, og Hans Rømer blev ansat til opgaven. Han var bornholmer, men tjenestegørende som løjtnant i Jægerkorpset på Kronborg.

Første opgave var at indhegne arealerne, så de nyplantede træer kunne beskyttes mod kvæget. Populær var den beslutning ikke, bønderne mistede jo græsningsarealer, men Rømer besad den fornødne stædighed. Da det viste sig, at Staten ikke ville eller kunne betale, hvad en indhegning kostede, så påtog Rømer sig at udføre arbejdet for 10.000 rigsdaler. Sammen med en beskeden flok medhjælpere og otte heste som trækkraft omkransede Rømer i løbet af få år den kommende skov med et stengærde. Gærdet blev anlagt i helt lige linjer, yderst med et højt, lodret stengærde, inderst med en tilkastet og beplantet jordvold. Dette første stengærde, som stadig eksisterer, var otte kilometer langt. Siden blev der anlagt yderligere gærder, og i dag er der 20 kilometer.

Skovrider Hans Rømers tjenestebolig er meget velholdt og repræsenterer på flere måder bornholmsk byggeskik.	Sådan ser det stengærde, skovrider Hans Rømer byggede, ud.	Kongemindet er rejst på Rytterknægten i 1851 til minde om Frederik VII's besøg på Bornholm. Det øverste jerntårn er bygget til senere.

Oprindelig førte kun en vej ind i Almindingen. Den gik fra Aakirkeby og endte ved området omkring Koldkilde. Efter Rømers opfattelse skulle der anlægges flere veje, og han tegnede et vejnet, der udgik fra Koldkilde og gik i retning af øens fire herreder. Hvor vejene gennembrød stengærdet omkring skoven, fik Hans Rømer bygget ledvogterhuse: Segenhus, Ravnebro, Bastemosehus og Viskeledhus.

Med 3.800 hektarer udgør Almindingen Danmarks tredjestørste, sammenhængende skovområde, og den frembyder et væld af oplevelser af både naturhistorisk og kulturhistorisk art, ikke mindst de mange fortidsminder. Almindingen er endvidere rig på mindesmærker. Det største er Kongemindet på Rytterknægten. Det er et godt 12 meter højt granittårn tegnet af arkitekt Gottlieb Bindesbøll til minde om Frederik VII's besøg på øen i 1851. Efterhånden lukkede skoven af for udsigten, hvorfor man i 1899 fik arkitekt Thorvald Bindesbøll til at forhøje tårnet med et ni meter højt jernstativ.

Almindingen har gennem århundreder været et yndet udflugtsmål. For eksempel var det populært at samles på det 125 meter høje Jomfrubjerg. Her var bygget en træpavillon, forøvrigt på skovrider Hans Rømers initiativ. Den nuværende pavillon, Kyllingemoderen, har hørt under restaurationen Christianshøj siden 1929. Træpavillonen er bemærkelsesværdig, ikke mindst tagkonstruktionen.

Mange bygninger i Almindingen er kalket i skovvæsenets farve - den røde farve. Skovriderboligen Rømersdal er den mest interessante i området. Ejendommen, der er en bindingsværksejendom, blev opført til Hans Rømer i begyndelsen af 1800-tallet.Bygningerne ligger i det flade landskab ud til brede engarealer. Ejendommen er meget velholdt, og den er interessant som eksempel på bornholmsk byggeskik. I Almindingen finder man også Bornholms travbane samt dyrskueplads. Bygningerne her er enkeltvis ikke bemærkelsesværdige, men takket være især en ensartet farvesætning skaber bygningerne et værdifuldt miljø.

Almindingen er et stærkt kuperet skovområde midt på Bornholm. Her stikker Bornholms urfjeld op og skaber dramatiske landskabsformer. For de fleste vil det nok være overraskende at blive konfronteret med den besked, at det meste i Almindingen er menneske-værk - lige bortset fra landskabsudformningen!

Travbanen i Almindingen medvirker til at skabe et værdifuldt miljø.	Skovfogedgården Koldkildehus ved Christianshøj.	Christianshøj Kro ligger smukt i skoven.

Denne obelisk er rejst i Almindingen til minde om skovrider Hans Rømer.	Kyllingemoderen på festpladsen i Almindingen. Pavillonen er netop istandsat.