Skovbrug
Skovrider
Hans Rømer må tilskrives det meste af æren for,
at Almindingen blev omdannet til det enestående skovområde,
vi kender i dag. I århundreder havde området været
brugt til bøndernes fælles græsning, og enhver
form for bevoksning var gnavet ned. Omkring 1800 blev det besluttet
at genskabe skoven, og Hans Rømer blev ansat til opgaven.
Han var bornholmer, men tjenestegørende som løjtnant
i Jægerkorpset på Kronborg.
Første opgave var at indhegne arealerne, så de nyplantede
træer kunne beskyttes mod kvæget. Populær var
den beslutning ikke, bønderne mistede jo græsningsarealer,
men Rømer besad den fornødne stædighed. Da det
viste sig, at Staten ikke ville eller kunne betale, hvad en indhegning
kostede, så påtog Rømer sig at udføre
arbejdet for 10.000 rigsdaler. Sammen med en beskeden flok medhjælpere
og otte heste som trækkraft omkransede Rømer i løbet
af få år den kommende skov med et stengærde. Gærdet
blev anlagt i helt lige linjer, yderst med et højt, lodret
stengærde, inderst med en tilkastet og beplantet jordvold.
Dette første stengærde, som stadig eksisterer, var
otte kilometer langt. Siden blev der anlagt yderligere gærder,
og i dag er der 20 kilometer.
|
|
|
Skovrider Hans Rømers tjenestebolig
er meget velholdt og repræsenterer på flere måder
bornholmsk byggeskik.
|
Sådan ser det stengærde, skovrider
Hans Rømer byggede, ud.
|
Kongemindet er rejst på Rytterknægten
i 1851 til minde om Frederik VII's besøg på Bornholm.
Det øverste jerntårn er bygget til senere.
|
Oprindelig
førte kun en vej ind i Almindingen. Den gik fra Aakirkeby
og endte ved området omkring Koldkilde. Efter Rømers
opfattelse skulle der anlægges flere veje, og han tegnede
et vejnet, der udgik fra Koldkilde og gik i retning af øens
fire herreder. Hvor vejene gennembrød stengærdet omkring
skoven, fik Hans Rømer bygget ledvogterhuse: Segenhus, Ravnebro,
Bastemosehus og Viskeledhus.
Med
3.800 hektarer udgør Almindingen Danmarks tredjestørste,
sammenhængende skovområde, og den frembyder et væld
af oplevelser af både naturhistorisk og kulturhistorisk art,
ikke mindst de mange fortidsminder. Almindingen er endvidere rig
på mindesmærker. Det største er Kongemindet på
Rytterknægten. Det er et godt 12 meter højt granittårn
tegnet af arkitekt Gottlieb Bindesbøll til minde om Frederik
VII's besøg på øen i 1851. Efterhånden
lukkede skoven af for udsigten, hvorfor man i 1899 fik arkitekt
Thorvald Bindesbøll til at forhøje tårnet med
et ni meter højt jernstativ.
Almindingen har gennem århundreder været et yndet udflugtsmål.
For eksempel var det populært at samles på det 125 meter
høje Jomfrubjerg. Her var bygget en træpavillon, forøvrigt
på skovrider Hans Rømers initiativ. Den nuværende
pavillon, Kyllingemoderen, har hørt under restaurationen
Christianshøj siden 1929. Træpavillonen er bemærkelsesværdig,
ikke mindst tagkonstruktionen.
Mange
bygninger i Almindingen er kalket i skovvæsenets farve - den
røde farve. Skovriderboligen Rømersdal er den mest
interessante i området. Ejendommen, der er en bindingsværksejendom,
blev opført til Hans Rømer i begyndelsen af 1800-tallet.Bygningerne
ligger i det flade landskab ud til brede engarealer. Ejendommen
er meget velholdt, og den er interessant som eksempel på bornholmsk
byggeskik. I Almindingen finder man også Bornholms travbane
samt dyrskueplads. Bygningerne her er enkeltvis ikke bemærkelsesværdige,
men takket være især en ensartet farvesætning
skaber bygningerne et værdifuldt miljø.
Almindingen er et stærkt kuperet skovområde midt på
Bornholm. Her stikker Bornholms urfjeld op og skaber dramatiske
landskabsformer. For de fleste vil det nok være overraskende
at blive konfronteret med den besked, at det meste i Almindingen
er menneske-værk - lige bortset fra landskabsudformningen!
|
|
|
Travbanen i Almindingen medvirker til at skabe
et værdifuldt miljø.
|
Skovfogedgården Koldkildehus ved Christianshøj.
|
Christianshøj Kro ligger smukt i skoven.
|
 |
 |
 |
Denne obelisk er rejst i Almindingen til minde om skovrider
Hans Rømer. |
Kyllingemoderen på festpladsen i Almindingen. Pavillonen
er netop istandsat. |
|
|