Idrætsanlæg i Rønne Udskriv denne side...
 

Kulturmiljøet. Rønnes idrætsanlæg. Kort 1:25.000.Det store fællesareal - Galløkken - har været udgangspunkt for de idrætsanlæg, der findes i Rønne i dag. På dette 80 tønder land store område syd for byen, som militæret oprindelig havde brugsretten til, opstod i sidste halvdel af 1800-tallet en lang række foreninger, der alle dyrkede idræt under en eller anden form. Her holdt borgerkompagniet skydeøvelser, der blev afviklet hestevæddeløb og spillet kricket og hockey.

I 1890'erne blev fodboldspillet populært, og efter århundredskiftet begyndte man ved særlige lejligheder at opkræve entré af publikum. Rønne Boldklub blev stiftet i 1897, byggede klubhus i 1908 og flyttede i 1931 til egen bane øst for Askeløkken i det sydlige Rønne. KFUM's idrætsafdeling slog sig også ned på Galløkken og fik bygget klubhus i 1930. Også Boldklubben Stjernen spillede på Galløkken. Idrætsforeningen Viking startede i 1907 og byggede sig et klubhus i 1913. Det var en stor og aktiv forening, som efter besættelsen flyttede aktiviteterne til et nyt område.

Boldklubben af 1910 bestod oprindelig mest af medlemmer, som ikke havde fundet sig tilrette i de andre foreninger. De byggede klubhus i 1925 tæt ved Rønne Boldklubs klubhus. I forbindelse med den tyske besættelse blev B1910's klubhus flyttet til det påtænkte stadion ved Torneværksvej. Arbejdernes Boldklub blev stiftet i 1933 og fandt også en pladspå Galløkken trods den betydelige trængsel, som atletikanlæggene bidrog til.

Rønne Idrætsklubs modernistiske hus er af høj arkitektonisk kvalitet. Tennisbanen lever ikke op til 'den hvide sports' elegance. Stålhegnene bør udskiftes af klippede, grønne hegn. Klar til træning på Galløkken i 1913. Vikings klubhus var tegnet af arkitekt Chr. Bentzen.

I 1920'erne blev man enige om at skabe en fælles opvisningsbane. Banen blev anlagt ved C.J. Kielbergs Teglværk og blev kaldt 'Østergadebanen'. Den blev indviet i 1927 og omkranset af byens længste plankeværk.

Oplevet snit i DGI's landsstævneanlæg.I 1931 indviede Rønne Boldklub af 1897 et nyt idrætsanlæg ved Saga, og få år efter blev klubberne enige om i fællesskab at udarbejde planer for de fysiske rammer for idrætslivet i Rønne. Dette samarbejde førte til, at arbejdet på 'Stadion Nord' gik i gang i 1942. Anlægget var færdigt i 1947, og det blev indviet med et brag af en fodboldkamp mellem Bornholm og København.

I 1960'erne blev der atter pres på idrætsanlæggene, banekapaciteten var for ringe. På den baggrund begyndte det arbejde, som i 1983 førte til endnu et stadionanlæg - 'Stadion Syd'.

En af de nye landvindinger på sportens område er Bornholms Golf klub, som i 1986 kunne udvide med et moderne 18 hullers anlæg. Men nyest er DGI's anlæg. Med få undtagelser, DGI's anlæg især, er alle idrætsanlæggene i Rønne integreret i byen. DGI's anlæg ligger på en åben flade i nærheden af Klippeløkken Stenbrud og Rabækkeværket.
På mange måder har det fællesskab med vikingetidens særprægede ringborge. Udefra er formen lukket. Derfor er kigget fra toppen af den omkransende jordvold ind i anlægget en overraskelse. Herfra er formen med de skrå sider og den store, vandrette flade et rum for samvær og kropslig udfoldelse.
Det er tankevækkende oplevelsesrigt og ud fra en landskabsarkitektonisk synsvinkel bevaringsværdigt.

De øvrige idrætsanlæg udmærker sig mere ved deres funktion end ved deres arkitektur. Stadion Nords anlæg ved Byledsgade/Torneværksvej har ved indgangspartiet en afslappet stemning. Den følges op med Rønne Idrætsklubs lave, modernistiske hus. På disse to steder stemmer den arkitektoniske kvalitet godt med sportens elementer af dynamik og leg. Ved Stadion Syd, hvor Knudsker Idrætsforening har et klubhus, er arkitekturen ikke i samme harmoni.