Vandløb

Læså

Læsåen blev fredet i 1977. Den rummer betydelige geologiske og landskabelige kvaliteter. Med sit løb fra nord til syd illustrerer den på fornemste vis de store forskelle mellem øens nordlige og sydlige dele. I det nordlige løb er det sprækkedalen Ekkodalen, der bestemmer åens forløb. I det sydlige løb bugter åen sig blødt i landskabet som så mange andre danske åer, fordi åen her har kunnet skære sig ned i moræne-lagene og de blødere lag af lerskifer og kalksten.

Beliggenhedsplan og plan af Sankt Jørgens kapel.
I den øverste del af løbet følger Læsåen sprækkedalen Ekkodalen i Almindingen.
På østsiden af Læsåen ligger Sankt Jørgens Kapel, som blev bygget i 1200-tallet.
Rester af den gamle landevejsbro over Læsåener en bro af den type, som her er illustreret. Den stiliserede tegning viser, hvordan den gamle bro over Læsåen så ud.

Men Læsåens helt afgørende kvalitet er, at den tydeligt kan fortælle om jordens udviklingshistorie. Forklaringen er, at åen løber mellem to af jord-skorpens brudlinjer. Dens leje har slidt sig ned i undergrunden og blotlagt interessante lag.

Udlængerne til Lille Bukkegård.
Huset ligger på åbrinken tæt ved åløbet.
Lille Bukkegård.

Bebyggelsen langs Læsåen består hovedsageligt af større landbrugsejendomme, ganske mange er firlængede. De ligger jævnt fordelt i landskabet og ofte tæt på åens løb og dermed også i randen af den bevoksning, som følger åløbet. Som helhed danner gårdene et karakteristisk bebyggelsesmønster, der på afstand ses som rækker af lange, lave længer med store gavlkviste og gavlbygninger. Indbyrdes er gårdene imidlertid meget forskellige. Flere af de store gårde er udvidet med moderne driftsbygninger, men generelt er tilbygningerne godt tilpasset de oprindelige bygningsanlæg.

Hullegård.
Ikke langt fra Vasegård ligger Langhøj, hvor der både findes en dysse og en jættestue fra den ældre bondesten-alder 3500-3200 f. Kr. Udgravninger har vist, at Langhøj var en befæstet tilflugtsborg, hvor befolkningen søgte tilflugt i urolige tider.
Åen markeres af den kraftige bevoksning, der følger dens løb. I kanten af bevoksningen ses de ejendomme, som ligger tæt ved åen.
Naturgrundlaget. De to kort illustrerer bebyggelserne langs Læsåen. Kort 1:100.000.
Udsnit af Generalstabens kort fra 1887. Bemærk de mange vandmøller ved åen.
Kort 1:100.000.
Kulturmiljøet. Kultursporene langs Læsåens nedre løb er mangfoldige. Kort 1:50.000.